K. Johnsens hus
Ordrupvej 185
Charlottenlund, 1938


K. Johnsens hus er et gult muret hus med sadeltag dækket af grå vingetegl. Det specielle ved dette hus er, at det består af to bygningskroppe, der er skåret ind i hinanden. Blokkene har samme retning, men de ligger forskudt. Den ene fløj har en første sal, mens den anden fløj mod haven har stueplan og kælderetage. Huset regnes for en fin repræsentant for funktionalismen, hvor selvstændige bygningskroppe arbejder sammen og bliver til en form.

 

 

Villaen er placeret skråt i forhold til vejen, så haven ligger ugenert.

Arne Jacobsen arbejder med lukkede flader og med vinduesfag, der er forskudt ud til husets kanter. Husets sydfacade har et karnapvindue, der afslutter længdehuset. Indgangspartiet er placeret midt på huset mod gaden, og haveterrassen løfter sig op imod hovedhuset i havefacaden. Som en fin detalje er huset omkranset af en rundet mur.

Huset blev præmieret af Gentofte Kommune i 1938.