|
Bebyggelse på Jægersborg
Allé Jægersborg Allé 48-52 Charlottenlund, 1939 |
|
Bebyggelsen for murermester G.C. Andersen
består af tre blokke, der indeholder 73 lejligheder på henholdsvis 2, 2 ½
og 3 værelser. Blokkene er forbundet af lave garagebygninger.
De tre bygninger blev opført med en blok, der via en mellembygning havde sammenhæng med nabohuset. Mellem bygningerne er der anlagt nedsænkede gårdrum, hvorfra der er opgang gennem kælderen til lejlighederne. Altanerne og de fremskudte vindueskarnapper er indlagt i hvidmalede betonrammer, der fremstår som selvstændige elementer. De skyder sig op gennem taget og står i kontrast til hovedhusets gule mursten. Huset markerer sig ved, at Arne Jacobsen lader to materialer møde hinanden. Et tema han ligeledes anvender i Ungdomsboligerne. Taget er i eternitskifer og murene i gule sten. De spinkle hvidmalede vinduespartier er senere udskiftet med kraftigere vinduesrammer. |
|